Ind imellem blir jeg så gal. På ham!! Jeg stolede på ham, men set i bakspejlet har han bare forsøgt at gavne sig selv. Maser sig ind i en velfungerende familie, og indfører alle sine nye regler. Bilder mig ind at jeg ikke kan klare mig selv, for så at svigte gang på gang.
Står tilbage med en monster gæld. Nogle børn som er begyndt at tvivle på sig selv.
Han tillod sig bare at stå af, da de problemer han selv havde skabt blev for store. Overlod det hele til mig, da det var gået i hårdknude. Økonomien!! Jeg anede ingenting, for han påstod hele tiden at han havde tjek på det.
Undrer mig over at han ikke bare lusker af.
Gal på mig selv også!!! Burde have vidst bedre.
Men det var faktisk lidt rart når han sagde at han nok skulle klare det. At der var styr på alt.


Jeg tænker lidt, at hvis jeg stod helt alene og faldt for en mand med 5 hjemmeboende børn. Så ville jeg da bruge tid til at finde ud af om vi kunne fungerer i samme hus. Jeg kunne ikke kun falde for manden. Men overveje om vi havde flere fællestræk. F.eks børneopdragelse. økonomi.
Man kan vel ikke bare flytte ind for at lave alt om. Så er det jo ikke med respekt for hinandens levevis.
De sidste 3 dage har givet mig selv igen. Jeg er ikke forblændet mere. Hviler i mig selv og føler selvtilliden igen. Det er en dejlig følelse som giver tryghed. Jeg kan tage beslutninger uden at tænke på om det er ok for ham.