I dag er det en mdr. siden, at jeg for 6 år siden sygemeldte min far. Det kunne en mand med 365 arbejdsdage om året, ikke finde ud af. Han kom aldrig på arbejde igen. Det hele gik så stærkt for både ham og os derefter. Inden for en måned blev hans mulighed for erhvervsmæssig personbefordring taget fra ham af lægen. Den første dec. fik han pension, og 1 marts. 2005 fik jeg overdraget hans bevilling. Jeg tror at der gik det meste af et par år, hvor jeg havde en form for skyldsfølelse. Jeg kunne godt se hvad vej det gik, men følte alligevel at jeg havde taget hans hjertebarn fra ham. Han nåede immervæk 44 år inden for dette erhverv.. Hvis han ikke var blevet syg, så havde han sikkert kørt endnu.

Skal ned på ældrecenteret og besøge ham i morgen. Tager Hubert med, og håber ikke at skræmme den muslimske plejer fra vid og sans.