Aldrig har jeg før følt mig så tom, så hul, indvendig.

Som jeg er fuld af ingenting. Helt fuld.

Svimmel, rundtosset, sløv, men kvalme og trang til tudetur.
Selvfølgelig er jeg taget på en 48 timer lang vagt til trods.

I weekenden er der fest. Det bliver fedt.

Jeg havde egentlig en masse jeg ville af med, men jeg orker ikke at forklare.

Det værste de næste par dage, bliver at snakke udenom overfor GC, jeg er ikke lyst til at indvie ham i noget som helst.

Nogle gange er det vist også ok at bære det selv, tænke det igennem selv, klare det selv.. Uden at blande andre ind i det..

Kompliceret, tjek!

Jeg er træt.