Sidder her med en mærkelig følelse i kroppen.
Føler mig helt tom og samtidig fyldt med en masse følelser, som jeg ikke rigtig kan sætte ord på.
Jeg er trist, jeg føler mig fortabt og helt alene og samtidig føler jeg mig utrolig vred, som om jeg kunne ha brug for, at afreagere på den næste, der lige går forbi!

Det er sådan en dag som idag, jeg godt kunne bruge dig!
Hvordan skal jeg nogensinde få en hverdag op at køre igen? Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på dig, hvor jeg lige tænker "Nå, ja, det kunne Karsten også lige ha fundet på" eller "Hvad ville Karsten mon ha' gjort i den situation?"
Jeg forstår stadig ikke, det skulle ske..


Kender i det, at man skal nå noget og så siger man lige til sig selv: "Det kan jeg lige nå imorgen, det haster ikke!"
Sådan er det bare ikke, lige pludselig bliver livet taget fra en, du ved det nok ikke lige selv, men dine nærmeste om dig, de gør! Det er en frygtelig følelse, at gå rundt med.
Et stort tomt hul i hjertet, i kroppen, som aldrig kan blive fyldt ud igen.


Jeg mistede dig Karsten, Min storebror, 26 år og kun lige i gang med at leve livet! Du led meget af flere årsager og derfor ved jeg også, at du med sikkerhed, har det godt nu! Du er elsket og selvom du ikke er her fysisk eller psykisk, så har du en kæmpe plads i mit hjerte og sind!

Så lige til sidst vil jeg ønske dig et tillykke med de 28 idag. 22/6/11
Ville ønske du kunne være her!