Claus tog som aftalt på arbejde for mig i dag, så jeg kunne skåne min finger. Jeg tænkte, at så syg er jeg jo heller ikke, end at jeg sagtens kunne støve lidt af og støvsuge. Men selv om man prøver at være varsom, så skal der ikke meget til før fingeren er i vejen. Da den begyndte at bløde, måtte jeg modvillig opgive mit forehavende´.

Jeg bad den mindste om at snitte det sidste kål fra i går, og har nu lav brunkål. Helt hjælpeløs er jeg da heller ikke. Venter på at mindstemanden komme hjem, så vi kan spise.