hvad mon man kan finde på at skrive sådan en tirsdag i juni? Ikke en skid, for jeg er hammer træt. Jeg er så træt, at jeg ikke mærker det længere! I går bad jeg en lille beskeden bøn til Gud. Til Gud som jeg gjorde sammen med min søster en gang, da vi delte værelse og lå og bad sammen. Jeg bad en lille bøn, om at få kræfter til at se mere ud og knap så meget ind. Jeg funderede lidt over formuleringen "at se mere ud og knap så meget ind". Jeg synes egentlig sætningen giver et fint billede på, hvad jeg virkelig ønsker. Når jeg er i dårligt humør har jeg ikke overskud til at se ud. Så ser jeg indad og atter indad. Med at se ud, mener jeg at have antennerne ude i forhold til mine omgivelser. At være opmærksom og have overskud til at sætte mit selvfokus i baggrunden. Det sværeste er dog netop at se ud, når mit perspektiv er indadvendt.