Hele fredag og lørdag malede jeg.
Natten mellem lørdag og søndag var jeg ikke i seng.

Jeg malede mig gennem natten.
Fik et maleri færdigt og arbejder nu på et andet, som har været i vente position i meget lang tid.
Hele søndagen har jeg skiftevis malet og skrevet. Mest skrevet.

Faktisk skrev jeg meget tideligt, kl. 4:00 til Fyldepennen, et dagbogs indlæg.
Pludselig var det væk fra skærmen. Jeg kunne ikke logge mig ind.
Der var lukket ned. Jeg var lukket ude.
Hurtigt gik det op for mig, at i min kreative iver, havde jeg skrevet mit indlæg som et digt.
Jeg var høj af min maleproces, skrev i smukke vendinger om dejlige farver og dialog med mit maleri og glemte alt om fyldepen regler.
Hurtigt en mail til redaktionen og beklage min nød og skammelige optræden.
Undskyld, jeg skal aldrig gøre det igen.
Nu har redaktionen svaret og givet mig adgang til skriverier, til alle jer.
Og jeg kaster mig over tasterne.

Jeg har ikke talt med nogen i snart tre dage.
Tavshed er guld, men nu er jeg ved at få nok af den. Jeg må ringe til nogen.
Jeg har nydt disse dage. Har virkelig nået meget.
Lyttet til en masse dejlig musik, drukket rødvin, kaffe og et par glas vand. Jeg har røget alt for meget. Spist for lidt og sovet minimalt.
Totalt usundt. Men jeg havde behov for det.
Det er hundrede år siden jeg har haft tid til dette. Weekend efter weekend har været fyldt op med noget andet.

Og hold da op et torden - regnvejr. Det var så flot. Nød at sidde ved det åbne vindue, skrive, og regnen stod ned i stænger. Smukt.
Har netop sendt to kapitler af mine erindringer til redaktionen.
Jeg spændt på, hvordan I derude, tager imod dem.
Nu vil jeg gå en tur. Så vil jeg se, Film uden afbrydelser, for den gamle reklamemand, hader reklamer.
De er altødelæggende for en god filmoplevelse.
Jeg har det godt, trods mit højre ben summer, af at sidde for meget og måske smøgerne.
Gåturen vil gøre godt.

Jeg er tilfreds med mig.