Har brugt min weekend på en 90 år fødselsdag.
Deltaget i festen og hyldesten af den gamle dame og så ryddet op efter alle gæsterne.
Den gamle dame er temmelig frisk på alle leder og kanter og en elskelig dame.
Desværre også en dame klemt inde, i fortidens "lig i lasten" for mange af gæstene var slet ikke på talefod med hinanden. Masser af følelser hængte udenpå tøjet.
Jeg var inviteret med som gæst. Fordi jeg kærester med enken efter den gamle dames ældste søn.
Min kæreste og hendes afdøde mand har et barn sammen. Et barnebarn til den gamle dame.
Den gamle dame har taget mig til sig. Den gamle dame har også to andre børn. En datter og en søn.
Sønnen førte sig frem med tale efter tale. Tre af slagsen. En velkomsttale, en varme op tale under middagen, til den endelige sluttale under kaffen. Alle taler var ofte under lavmålet, bl.a. fordi han glemte at hylde dem, der virkelig havde ydet en indsats for at dagen kom op og stå. Bl.a. min kæreste; Hun havde skaffet lokaler, ordnet borde, sørget for blomster, lavet lagkage, foruden, at hun altid holder et vågent øje med den gamle dame i hendes hverdag. Besøger hende ofte. De har et varmt og særligt forhold.
Den gamle dames to børn er altid fraværende.
Festen blev holdt en dag før hendes egentlige fødselsdag, søndag. Det var meningen der skulle afholdes brunch. Den blev aflyst, fordi sønnen, hans søster og deres familier skulle ud med den gamle dame og spise fint. Min kæreste blev ikke inviteret. Hun blev efterladt med et beskidt forsamlingshus, fyldt med brugt service, madrester, halvtomme flasker og efterfølgende rengøring af hele huset. Jeg hjalp hende, det er klart. Det skulle hun ikke stå med alene.
Hvor var jeg rasende på hendes og barnebarnets vegne. Efterladt ved skidtet.
Fortidens grimme ansigt viste sig fra dets værste side.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.