Påske.
Er vågnet tideligt. Gik også tideligt i seng i går. Træt af påskefrokoster, mange mennesker, frem og tilbage. Det har været utroligt hyggeligt, altsammen.
Sidder nu og overvejer om jeg skal tage i kirke og lytte til Påske budskabet. Det siges at kristendom er for de uvidende og klamrende. Jeg hører flere i min omgangskreds sige fra. Alene her under påskefrokosterne, hører jeg familie medlemmer sige: "Kristendom, nej tak,... mine børn skal bare navngives...osv". Jeg sidder med mit krucifiks om halsen. Troende? Ja det er jeg, fordi det giver mig en rar fornemmelse af, at være en del af noget større, alt det der ikke kan forklares med ord. At jeg er en del af et økosystem, der har en cyklus, igen og igen, det er livet. Han og alt er opstanden.
Påsken har altid, så længe jeg kan huske, været nogle dejlige dage. Helligdage der føles vigtigere end alle andre helligdage. Faktisk gør det lidt ondt på mig, at forretningsverden ikke mere tager disse helligdage alvorligt. Alt har åbent stadigvæk. Ingen tager hvile/helligdagen ihu. Ingen får lov, eller giver sig rigtig tid til at slappe af. Synes det er synd for os alle sammen. Traditionen går tabt, helligdage bliver bare til fridage.
Jeg har besluttet mig. Jeg går i kirke. Og hejser flaget.