Noget relativt nyt jeg er begyndt at interessere mig for er vaner. Pligten til at bryde med gamle vaneforestillinger der ikke er gode for hverken én selv, eller for vores medmennsker.

En sjov én, er kønnenens vane til at diskriminere hinanden i det skjulte. Det er accepteret i det offentlig rum, i det sociale og private rum, ja det er sågar yndlingsmålet for selv de mest garvede stand up komikere, som ellers elsker at forny sig. Hvornår mon der sker en revolution på dette trivielle område. Det hører ikke vores generation til, og er derfor ikke aktuelt at joke med. Det fastholder os nærmere i en generation, og vi taber derved muligheden for at rykke os til et mere naturligt og medmennskeligt niveau hvor der er plads til alle.

Hvor mange har ikke hørt i et selskab "Nu er damen endelig ude med veninderne, så nu kan jeg være mig selv, eller give den gas". Eller fra kvindernes side "han tager aldrig opvasken, og han er et svin". Spørger man så manden om han virkelig glæder sig til at kvinden går fra ham, vil han jo sige nej. (Ellers bør man jo ikke være sammen). Hans svar vil så måske være, "det er jo bare noget man siger". Hvis man hører kvinden om hvorfor de er sammen når nu han er så svinsk, vil først dér komme alle de gode sider.

Ulempen ved dette, er at mændende får skabt en forventning om at en kvinde skal være kontrollerende, og at kvider får skabt en forventning om at en mand ikke kan klare sig selv... Gør det lidt svært for mine generation (jeg er 30) og de kommende at modbevises dette, da alle bare bræger sammen i flok, uden at tænke over de skader sig selv og deres eller det modsatte køn.
Er faktum ikke at sådan er det ikke mere? Kan ikke komme i tanke om en eneste ven eller bekendt hvor dette stadig er gældende. Vi fastholder altså vores forældres livsstil, og tankemåde, hvor kvinder ganske rigtigt var brokkehoveder for nu var det med rødstrømperne muligt at kvinder kunne sige deres mening.

Men er det ikke forældet nu?!? Og på tide at vi skifter retning til at anerkende hinanden og respektere hinanden.