Jeg faldt først i søvn omkring kl. 06.00 i morges og stod op kl. 13.30 og var frisk. Overrasket over at jeg overhoved faldt i søvn, da jeg sov næsten 24 timer fra torsdag middag til fredag middag. Håber at det sætter punktum for min længerevarende træthed. Tanken omkring endnu en depressionsperiode har strejfet mig, da træthed er en del af det. Men har forkastet det igen, da jeg ellers har det rigtig godt.

Gik efter en kop kaffe ind på vores login, for at se hvor Claus var henne. Viste at han havde haft en sygehus tur til Odense i morges. Men var ved at falde ned at stolen, da der stod at han skulle hente en patient på Rigshospitalet. Den heldige skiderik. Det betyder at jeg først får bilen omkring kl. 19.00… Øv

Futte havde en lille uheld i mandags. Det var på store pengedag – hvilket får folk og fæ ud af deres huler.

Han havde en grønlænder i bilen, som skulle i banken. Da hun vil stige ud af bilen, smækker hun døren ind i en anden parkeret bil. Føreren deraf sprang ud af bilen og var fuldstændig hysterisk. Futte mente at det var grønlænderens skyld, og derfor også hende som var erstatningspligtigt – hvilket det ikke er.

Claus talte i telefon med kvinde om tirsdagen, som end ikke blev mindre hysterisk. Der var både trusler med politi og bål og brand. Claus aftale at mødes med hende, for at vurdere skaden. Også her var hun fuldstændig umulig at tale med – hvilket fik ham til at køre derfra. Fik engageret at mødes ved ” vores ” pladesmed, for at få en vurdering. Jeg havde min tvivl pga. at der ikke var en skade på min bil, kontra det at der var en mindre bule, samt at der var en mindre afskalning ind til grund lakken på hendes.

Pladesmeden fandt en ” meget lille ” rise i min dør, som kunne modsvare stedet hvor hendes bil var ramt. Jeg valgte at pålægge mig erstatningen. Ikke fordi at jeg var overbevist om skyldsmålet, men fordi at jeg ikke orker politi, samt retssag pga. en lille skade. Pladesmeden sagde, at det var magimaler som udgjorde sandsynligheden for skyldspøgsmålet.

Blev sendt efter en kunde i går aftes, som skulle på banegården.

” Hej er det dig som skal til banegården ? ”

”Ja ”

” Du ved vel ikke hvordan togene går.”

” Nej desværre ”

” Har der været et arrangement herude ”

” Ja der er jubilæum for et firma og jeg har optrådt ”

” Nååå med hvad om jeg må spørge.”

Pause

” Stand up ”

” Okay nikker jeg anerkendende, hvorefter samtalen fortsætter i et andet spor.”

Da den flinke mand er på vej ud af døren, ser jeg rigtig på ham for første gang. Synes at der er noget kendt ved denne mand – hvorpå det går op for mig, ” det var sku da Frank Hvam.”

Forstod nu den pause der var, før han svarede. Han har sikkert tænkt ” sådan en vestjyde.”

Vil smutte i bad og være klar til at kaste mig ud i bilen når Claus ” engang ” kommer hjem.