Det går ikke vildt godt for tiden... Jeg kan ikke holde ud at leve, men jeg har ikke noget valg, så længe jeg er på bostedet, så har jeg valgt livet. Alle mine tanker bliver bare værre og værre, og jeg er så bange for, at selvskaden skal vise sit stygge ansigt igen. I dag fik jeg fingre i en saks, men tænker så meget på alle de knive der ligger i skufferne i køkkenet, det kræver virkelig al min energi ikke at tage bare én af dem.
Gid tankerne bare ville forsvinde! Er så bange for at miste kontrollen, men især er jeg bange for konsekvenserne, hvis jeg gør det! Så er jeg måske hjemløs, igen :( men frygt er bare aldrig en god motivation, det skal være fordi man gerne vil ud af det rod man står i, ikke fordi andre siger at man ikke må. Og selvom jeg på nogle tidspunkter gerne vil have det bedre, så er der bare en ligeså stor del af mig, som vil holde fast i selvskaden. Bare jeg snart kunne finde ud af, hvilken del som vinder!