Min far er på vej ned i kælderen. Ønskede at jeg kørte ham ud på den psykiatriske skadestue i dag. Han var meget ked af det, og forbandt hans nedtur med samtalen med min søster, som åbenbart var endt i et skænderi. Hendes ord havde været hårde og. sårende. Forstår ikke hvordan hun kan behandle hendes syge og gamle far sådan.

” Bid dog stædigheden i dig, og lad ham få fred i troen på at vi har et tåleligt forhold.”

Jeg fortalte hende i tidernes morgen pr. brev, at hun budte tage sig sammen mht. vores far. At han savnede bekymring og nærværd fra hendes side. Han havde fået konstateret parkinson og måtte afgive hans vognmandsfirma til mig, da han ikke magtede det mere. Det var en meget hård periode i hans liv – hvor han havde brug for støtte og forståelse.

Hendes reaktion var ” skilsmisse ” til mig Realt nok når man ikke tåler kritik eller modgang. Men at vores far blev skilsmissebarnet, havde jeg aldrig forudset. Hvis jeg havde haft en mistanke om dette, så ville jeg ikke have sendt brevet.

Får tåre i øjede på min fars vegne.

Jeg fik min far med retur fra den psykiatriske skadestue. De mente at han lå på vippen til enten at blive manisk el. depressiv, men ud fra den nuværende tilstand, vurderede de at der pt. ikke var grundlag for indlæggelse. Fik pålagt at være opmærksom på evt. svingninger – hvilket jeg underrettede ældrecenteret om. Skal i den nærmeste tid være bedre til at besøge ham, så jeg kan holde ham i ørene. Normalt har han mest tildens til at blive manisk – hvilket er tragisk komisk at være vidne til.

Over til noget andet :

Jeg måtte bide i det sure æble i går aftes. Fik hovedpine og kroppen lukkede totalt ned. Har mistanke om, at det er pga. at jeg havde arbejdet 4 dage i streg. Hvor end jeg gerne vil, så går den bare ikke mere. Fredag og lørdag arbejdede jeg 26 timer tilsammen. Jeg er kanon dårlig til at holde pauser. Når jeg er på arbejde, så er det der jeg skal være. En holdning jeg har kørt efter i 17 år, og som jeg ikke ønsker at lave om på.

Før det med min far, har jeg haft en sove dag i dag. Har været fuldstændig smadderet.

Den mindste var en smut forbi i dag. Det er første gang det er sket uden at der var en grund til det., siden han flyttede hjemmefra. Han var glad og virkede til at have det godt.

Michelle var på udgang i weekenden. Blev mødt med et krav om en urinprøve da hun kom tilbage. Kunne ikke tisse og blev smidt i isolation til hun kunne. Den viste positiv i forhold til hash. Det overrasker mig ikke. Hun har overfor mig tilkendegivet, at hun ikke ville holde sig derfra. Det kommer til at betyde at hun ikke vil få flere udgange før endt afsoning.

Pga. min søvntrang i dag, så er jeg langt fra træt nu.