Ja, så er der fundet et bosted, helt i Esbjerg, laaaangt væk, alt for langt væk, men det er enten det eller ingenting, så vælger jeg bostedet. Havde mega tudetur i går, for det slog mig, at jeg skal flytte. Er sygt bange for, om jeg kan holde mig fra selvskaden, eller om jeg ender op i samme onde spiral, som for seks måneder siden. Hvorfor skal verden være så hård? Nogen gange ville jeg ønske, at man kunne sætte sit live på pause!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.