Det er nu noget underligt noget der her "love"..

Sidder hos GC på arbejde.. Det er fint nok.. Jeg savner Nus helt tosset lige nu, og er godt træt samtidig..

Savnede ham lige så meget i eftermiddag, hvilket resulterede i at jeg kørte ud og hentede ham med ud og handle da jeg kørte i bilen..

Fik en mys og nogle krammere og det var meget rart og hyggeligt..

..Men en fem'er på, at når jeg kommer hjem i morgen og er alene, jamen så nyder jeg det.. Når han så kommer tilbage igen, jamen så bliver jeg irriteret og er "ikke færdig" med at være alene og tanke op..
Og selvom jeg lige nu sidder og har lyst til ham, så er det sikkert stik modsat når han rent faktisk er der i morgen..

Men jeg heller ikke helt komme mig over diskussionen forleden.. Jeg er forarget over at han bare tænkte "give-op"-tanker med det samme, selvom det slet ikke var det der var meningen.. Ihh!! Og jeg kan ikke slippe det igen.. Hvis han bare har tænkt sig at "give op", jamen så fortjener han mig ikke.. Selvom det slet ikke er berettiget at jeg tænker sådan..

Det er ikke nemt.. Slet ikke nemt!!

Savner stadig.....!