Et skævt smil og lidt hovedrysten rammer mig. Jeg er af mine nærmeste ikke kendt for at tie i længere tid.. Har jeg noget på hjertet lader jeg det ikke blokere – hverken mht. sund fornuft eller det modsatte. Nogen gange skulle jeg måske have tænkt mig en ekstra gang om, Det kommer som regel tilbage på et eller andet tidspunkt, men på den anden side, så står jeg altid ved det sagte.

Efter Claus havde været til info møde på kasernen i lørdags – kom han hjem og lignede et spørgsmåls tegn. Til mødet havde hans ex kone, samt vores søde svigerdatter også været med.. Ex konen mente at have fået at vide af svigerdatteren, at jeg skulle have skrevet en mail til hende ( altså svigerdatteren ), og fortalt hvilke tanker min mand havde vedr. udsendelsen. Hmm

Vores store knægt der er fysisk og udenpå psykisk stærk- var i frustration brudt sammen i gråd ved hans kæreste, efter at jeg havde fortalt ham, at hans far ikke havde det så godt med hans udsendelse, Det gjorde mig ked af at jeg på den måde rørte ved noget, som vi realt skulle have talt om for lang tid siden. Men af skade bliver man klog. Knægten har siden tilkendegivet over for mig, at han var glad for at jeg havde sagt det.

Claus havde fødselsdag i søndags, og i den anledning havde vi alle drengene hjemme og spise. Den store og hans kæreste kom en time før vi skulle spise, og vi fik en god snak. Fornemmer at der altid har været en blokade imellem far og søn mht. at åbne sig over for hinanden. Claus har flere gange givet udtryk for, at han ikke føler at kunne komme tæt ind på livet af ham. Kan på sin vis godt forstå ham, da sønnen altid har holdt følelser bag facaden. Vi tænker lidt !. Da han var barn fik han hurtig meget ansvar over for hans mindre søskende, plus at han i perioder var manden i huset. Disse krav har modnet ham meget, men samtidig også sat krav til at han skulle være stærk udvendig. Han var jo den store.. Noget som har bekymret mig meget igennem årene..

Claus, ex konen og den store, samt hans kæreste, skal udfylde ” Min sidste vilje ” i aften., Jeg synes ikke at jeg skal deltage, eller rettere, jeg har ikke lyst. Normalt er jeg lidt langsom i opfattende, og det har jeg også været mht. til tanker og følelser til hans udsendelse. Må ærlig erkende, at der har været aktivet på første sal, siden vi havde vores snak. Forventer først at reagere når han skal udsendes, eller når han er af sted. Dumme unge ?

Michelle og jeg var på retspsykiatrisk afsnit. Middelfart i går, vedr. en mentalobservationserklæring, der skal bruges i retten mht. domsfældelse. Det varede ca. en time og vi kørte retur igen, med stop ved Metro i Kolding. Sjovt nok, så har de altid et eller andet men ikke kan undvære.

Har sendt et par sms´er til Michelles far, med forespørgelse om. hans kæreste og hendes helbred. Han har ikke reageret. Det bekymre mig og jeg har en mavefornemmelse der siger, at det måske er mere galt end som så. Normalt plejer han at svare når jeg skriver til ham. Han er en meget rar fyr og har været en god far. Jeg ønsker jo kun det bedste for ham.

Den ældste har netop ringet. " Kan du ikke lige hente mig ved Kasernen, ellers går der 1½ time før jeg er hjemme. " Stakkels dreng. Jeg må hellere smide mine planer i på hylden.