Det må da være noget af en depression?! Og jeg tror jeg havde den i går. Da jeg stod op, lagde jeg mig ind på sofaen, B tog hunden med på arb., og så kom jeg ikke videre. Da han kom hjem, lå jeg stadig på sofaen og havde ikke engang børstet tænder. Til gengæld havde jeg set en masse tv, gyldig som ligegyldig, tudet over at jeg snart bliver fyret, at det ikke gik så godt til ridning i søndags og over at jeg savner Morten og syntes at det hele er lidt uretfærdigt lige nu.
Er nu sygemeldt fra arb. på 3. dag og skal afsted igen i morgen, på cykel. Jeg har taget omkring 5kg på siden Morten døde og det koster 500kr. for et periodekort, som jeg hellere vil bruge på at ride, så det er bare om at komme afsted - 8,5km hver vej - Det er lidt hårdt til at starte med, men som vejret bliver bedre, skal det nok blive nemmere.
Det går godt med hunden. Hun er super glad og hører efter, men en gang imellem laver hun ballade og har lige pludselig meget dårlig hørelse. I går lignede hun pludselig en statue i bedet, og prøvede at snige sig frem, da hun havde set en due, men det gik ikke så godt med at fange den, men sjovt så det ud.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.