Har været noget tung bagi i dag. Skal nå en hel del inden i morgen – hvor svigermor kommer med båden fra England ! Det lyder næsten som om at det er ulven der kommer, men sådan er det langt fra ? Hun mener ikke at tage skade af nullermænd i krogene, men min stolthed siger noget andet ? Vil gerne byde hende velkommen i et rent og pænt hjem !
Min far har i dag fået tilbudt en plejebolig ! Det er kun 43 husnummer fra os, så det er nemt og overskueligt ! Ringede i dag til kommunen vedr. tandlægehjælp, men fik telefonisk afslag, da han har for meget formue ? Har også talt med ham i telefonen i dag – hvor han før jeg åbnede posten – fortalte den gode nyhed ! Jeg måtte så efterfølgende fortælle ham den dårlige ? Han virkede glad for tildeling af bolig, men synes at det med tandlægen ” kan vente ” ? Hvorfor overrasker det mig ikke ?
Med min fars tilbud – bliver Michelle officielt hjemløs ? Kan kun, som jeg har gjort før, opfordre hende til at kontakte kommunen ! Jeg kan ikke husere hende igen – det har kostet for meget ? Ikke kun økonomisk, men i allerhøjeste grad også psykisk ! Har ingen forventning om at hun kan ” holde sig, ” og derfor tør jeg simpelthen ikke ? Sidst hun bad om en overnatning, var betingelserne at hun ikke indtog noget imens hun var her – hvilket fik hende til at gå ! Der er ikke noget jeg hellere ville end at hjælpe hende, men hun skal selv være åben for det, samt forstå at der er rammer og konsekvenser her i livet ?
Må hellere komme videre med min sang.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.