Angsten for at sælge ud af hovedstolen. At bruge al materialet på én for letbenet novelle, når det kunne have rakt til fire romaner. Per Højholt skulle have sagt at man ikke skal tage af hovedstolen, altså det personlige materiale. Men kan der sælges ud af hovedstolen? Er det ikke en uudtømmelig kilde, kan der ikke skrives uendelige variationer over det samme tema, de samme byggeklodser.
Jeg er vild med det Suzanne Brøgger har sagt om sin første roman; at det er en bouillonterning hvorfra alle de andre er udsprunget. Ib Michael har ligeledes sagt at hovedstolen kan man ikke tømme og hvis det sker, kan man bare tage ud i verden og få sig en ny.
Jeg vil gerne tænke mine oplevelser, sansninger og erfaringer som en suppevisk, en med en masse smagsgivende løvstikke. En stor og kraftig busk, der bliver ved med at have saft og kraft til mange fortællinger.