Så er det vist på tide jeg sætter tid af til at opdatere! Er bare så fandens bagud med læsningen, at det halve kunne være løgn.

Men altså, for nu at gøre det kort, så blev jeg tilgivet(!!). Tror aldrig jeg har oplevet sådan en lettelse, som da han tog fat i mig og hev mig ind til sig. Bare det at være i hans favntag igen. Ubeskriveligt.

Så nåede vi også til vores 1-årsdag, som var ovenud dejlig. Jeg nyder ham lidt på ny, nu hvor (jeg føler) jeg har været tæt på at miste ham. I virkeligheden tror jeg aldrig han rigtigt overvejede at droppe mig - med mindre jeg havde sagt at jeg ikke fortrød og/eller godt kunne finde på at gøre igen.
Jeg skulle bare overbevise ham om min oprigtighed. Det var jo heller ikke for sjov, at jeg valgte at fortælle ham noget, jeg vidste ville såre ham og måske resultere i at jeg mistede ham.

Puha, alt dét for et dumt, ubetydeligt kys. Rusture er en forbandelse!
Men det er læsebyrde fandeme også... Nåeh har læst halvdelen af bogen i dag, og mangler kun den anden halvdel inden i morgen. Cheers!