Virker jeg til at have mere overskud, siger gemalen. Han må jo vide hvad han observere, selv om jeg ikke er helt enig. Synes stadig at dagene er uendelige lange og kan virke uoverskuelige. Har det ikke som jeg har hørt andre have det mht. ikke at kunne slæbe mig ud af sengen. Jeg kan sagtens komme op og ud, men der går til gengæld ikke lang tid før jeg ønsker mig tilbage. Har stædig kæmpet mig igennem de fleste dage og så til gengæld kæntret tidlig, hvilket jeg stadig gør. Min sygeplejerske håber for mit vedkommende ikke, at jeg kommer tilbage til mit nuværende arbejde. Men for søren da også – jeg er selvstændig, og mit arbejde er mit hjertebarn. Ved godt at skes dage om ugen, gange 10-12 timer, er meget, men det er det som jeg er glad for. Kan ikke se mig selv i andet, og hvis det endelig skulle være, så ved jeg ikke som hvad. Har svært ved at se mig selv som ansat - nyder det ” frie ” liv som selvstændig.
Selv om jeg i tidernes morgen forsvor at jeg ALDRIG ville have en mand, som også er kollega, så har jeg i mine sygdomsperioder været taknemlig for at det er blevet sådan. Jeg har haft en til at passe forretningen – uden at skulle bekymre mig. Det er og har været kanon.

Jeg har ikke fundet overskud til at besøge min far siden jeg var derinde med min søster. Har ekstrem meget dårlig samvittighed derover. Blev ringet op fra afd. for et par dage siden. Han vil blive overført til en aflastningsplads mandag formiddag. Tror ikke at han kommer tilbage til egen hjem igen, og har allerede sat stress faktorerne i gang mht. at han lejlighed skal tømmes. Ved at det bliver mig som bliver tolvholderen mht. at ordne det. Min søster har jo nok i hendes ! Skulle måske træde i karakter og kræve noget mere !

Har for engang skyld blandet mig i køkkenet, og bedt om menuen : Hamburgerryg med flødestuvede kartofler. Namme nam hvor jeg glæder mig ;-)