En ” tilstand ” jeg efterhånden kender til hudløshed. Jeg er så træt af det og fyldes konstant med skyldsfølelse, over ikke at magte selv de simpleste gøremål. Det hænger udenpå, som en usynlig kåbe – der ikke er til at tage af. Oveni kommer en indre uro som jeg ikke kan forklare. Måske er det et tegn på den magtesløshed som jeg også føler. ” For sku da ” hvor analyse instituttet arbejder på højtryk. Hvis jeg bare kunne overføre min tankevirksomhed til fysisk aktivitet, så ville min lidt mere end lettere overvægt, måske reducere sig. Tankerne flyver, mens jeg bliver holdt massivt nede.
Måske var jeg fortidig ude med min med min halvtidsraskmelding, eller også er det fordi jeg har en tildens til at blive vred på mig selv over ikke at magte. Der er ikke noget jeg hellere vil, end at være tilbage på fuldtid. Vil ikke gøre mere ved min sygemelding, før jeg har talt med min sygeplejerske i næste uge. Bider tænderne sammen indtil da, og håber at det bliver anderledes