Og den faldne var mig idag.
Jeg er jo gået i krig mod brændenælder og skvadderkål, hvor det ikke skal være. Dette skulle efter min plan foregå med le, som jeg udemærket kender at bruge.
Bare uden hundehvalp!
Jeg var igang med at slibe den, da hunden skriger, fordi den bliver angrebet af en kat, hvorefter leen angriber min finger. Leen rammer min pegefinger ovenpå. Den var da i hvert fald blevet skarp.
Jeg ringer til vagtlægen, for en sikkerheds skyld, han sendte mig til skadeklinikken.
Så nu sidder jeg med nogle specielle strips, der skulle sidde en uge....
Men jeg har ikke opgivet. Imorgen går jeg igang igen:)
Sygeplejersken var i øvrigt ikke særlig venlig. Hun skulle lige vaske det, så hun kunne se, om jeg havde ramt nogle nervetråde. Hun nærmest skrubbede såret, og det gjorde hammer ondt. Stolt som jeg er, sagde jeg godt nok ikke noget, men for pokker.
Ydermere begyndte hun at formane om, hvor farlig en le er, og sådan noget bør man ikke bruge, hvis man ikke kan osv. HALLO!!! Jeg er vokset op på landet, og har hugget med le på mine forældres minkfarm siden jeg kunne løfte den.... Næsten. Men jeg ved i hvert fald hvordan den skal håndteres, det var et fucking uheld. Dumme dame.
Nå, men ud over det går det godt. Jeg skal til scanning på fredag, jeg tæller dagene ned. Det føles som om der er en evighed til....
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.