Hey dagbog, jeg sidder her og laver noter til et lorte digt, om at livet er mit eget..og at alt i det er gået fejl. OM hvilket lille hul passer til spørgsmålene,. Intet godt tilbage..Har jeg vist skrevet før i et digt..gør det ikke igen..skal jeg skrive et nyt digt, skal der være en ny idee..ånden skal komme over mig..hører american pie, og tænker på dengang jeg havde besøg og vi spillede den.

Jeg husker alle ansigter igennem tiderne. Gid jeg kunne glemme det halve..

Er du i live skrev min mor..Nej jeg er fucking DØD! hvad tror du?! da jeg ikke svarede kom han for at tjekke..Joh, havde jeg været død, havde jeg nok ikke været hjemme..De blev vist vænnet af med den paronoya..Iam a poet with feeling not a machine! og har ikke tænkt mig at kigge på røde eller blå glædes piller nogen sinde! - He, det kunne jeg skrive en historie om..et absurt eventyr..om en som mig..hvis liv er en fiasko..by what messure? by my messure! det absurte er at manden er glad på trods af alt lortet..fucking absurt..absurt kommedie..en jobs bog..med smil..som en finger der rejser sig..som bare vil strækkes frem fra mørket og vises..he's a nice guy, ..says 1 in a million...imens han tænker røvhuller om det halve af ansigterne..

you get what you think..bullshit, og stik mig så lige vejret, og et par millioner. nå ikke..opium for folket..bare tro lidt hårdere..get a clue.