Så vågner jeg med dejlig dejlig drøm om J. Hans modersmærker på skulderen. Hans skæg ved munden, hans måde at holde om mig på.

Og gæt hvem, der nu sidder og vræler. Hvad fanden skal jeg gøre ved det. S, manden vil ikke have dig!... og du, grunden til at han ikke vil det, er ligeså meget for din skyld som for hans egen. Vi skændtes, vi var ikke lykkelige. Du er barnlig S, der er jer begge bedre forundt.

Men hvordan fanden skal der nogensinde blive plads til andre. Alt blegner. Jeg er forelsket i min gamle kæreste - 1,5 år frøken... du går glip af livet på den her måde! Gad vide om det ville være anderledes, hvis han fandt en anden? Det er sgu ikke engang sikkert. Jeg er mester i at blive pigers ven. Kunne sikkert gå i årevis og være bedste venner med kæreste og ham, og elske ham i smug.

Men det gider jeg da ikke. Kom nu dit gamle drog. Ønsk dog noget af livet for helvede da også. Måske er det ikke en god ting at se ham alligevel. Fuck, hvor jeg håber, han har det bare en lille smule magen til.