Ja jeg syntes lige jeg ville afslutte ugen, med et lille tilbageblik med dig. Jeg har jo ikke rigtigt fundet min komunikationsform med dig endnu, men det kpmmer vel hen ad vejen.
Jeg kan konstatere at jeg skal læse alt ordentligt igennem, jeg skal begynde at skrive alt væsentligt ned, også digt skrevet for mange år siden, som ikke er på skrift mere, da jeg har stolet på min hukommelse, så ingen kunne kopiere eller nappe dem. Er det mon en form for storhedsvanvid eller paranoia? Eller blot dovenskab, hvilken historie ligger der mon bag. Fortsættelse af GYSET følger. Jeg har en evne til at skrive når jeg ikke er bundet af emne. Hvorfor kan jeg sidde og fyre det her af, en ganske almindelig tankestrøm der bare flyder, men ikke skrive min selvbiografi. Det er sgu for absurd. Og hjælp til det kunne jeg aldrig drømme om at modtage, ingen skal kunne tage den mindste del af æren for noget - EGO JEG ER.