Kære dagbog -

Sidder stadig væk i min sorte læder stol, med ryg og arm læn. Foran mig er min skærm og til siden står et par cder og nogle tomme cola dåser fra tyskland. er på fyldepennen, for at skrive min dagbog, og lutre mit hjerte.

Det er lykkes mig at få fri tirsdag den 14/1 - Så jeg kan bruge den ene billet, til at komme ned i byen og se klarsyn. Måske er der et budskab til min mor eller mig. Men noget siger mig, at det kan gå hen og blive ret kedeligt.

Jeg snakkede med en god veninde igår, hun var lidt ked af det..men tror nok jeg fik hende gjort i bedre humør..(hvis det ellers holder sådan noget) for mig er det altid sådan, at når jeg ikke længere snakker med en..ja så er alt det triste tilbage.

Et eller andet sted synes jeg hun er heldig med sine problemer..(ja du må undskylde) men jeg mener,..at have en er bedre for mig en den totale ensomhed der er, når jeg ligger i sengen - og det eneste der holder mig ved selvskab er de negative ting folk har sagt til mig. alle de negative ord kommer som en tyngde, så mærker jeg mine skuldre gører ondt, og begynder så at gabe af træthed.

Man kan ikke gardere sig imod alting, det eneste man kan gøre, er at vise kærlighed og give hjerte rum. sket er sket, men måske kan man tilgive alt engang?!Jeg ved det ikke -
____

Klokken er 2 om natten, jeg har stadig væk smerter i siden der hvor milten sidder. Det fik mig til at skrive nummeret på vagt lægen ned, bare i tilfælde af at jeg skulle få brug for det engang...Det ville være så pokkers ærgeligt hvis der skete noget, og at man så først skulle finde nummeret i tlf bogen. Nu er det noteret til fremtidig brug.. håber ikke det bliver nødvendig denne gang. pleeease!