Jeg går ud fra jeg ikke er den eneste her der elsker at læse. Min foretrukne genre er fantasi, gerne med et snært af romantik. Jeg elsker simpelthen kærlighedens rasen midt i handlingen, som regel lige dér hvor det bare ikke passer ind.

Og nu er jeg lidt af en romantiker...
Så når han dør til sidst og hun står alene tilbage bliver jeg altid lidt trist... Også selvom det måske er for det bedste, og han måske reddede byen/landet med sin død.

Det er simpelthen tanken om tabt kærlighed, der rammer mig.
Faktisk nogle gange så hårdt at jeg er påvirket i de næste 24 timer :p

Haha, jeg er vidst ikke helt normal...