Holder det aldrig op?

Jeg troede lige de var slut.... den der række af brylluper og store fester, hvor min gamle kæreste og jeg blev tvunget til at skulle være sammen til fest. Men men men, det holder aldrig op.

Min bofælle gennem flere år, har lige inviteret til 30-års fødselsdag i oktober.... og J er med i mailinglisten. Århh, altså, hvor er det trættende. Kan vi nu ikke bare have det sjovt tænker jeg. Ville elske at danse og have det sjovt med H med det dejlige smil og de store krøller. Hun er også venner med søster og med min gode homoveninde... efterhånden. Jeg er bare ikke glad, når J er glad uden mig. Det er egoistisk. Men jeg kan ikke nyde at se ham nyde livet så meget uden mig. Det gør for ondt. Jeg bliver bitter... det er ikke klædeligt... men det er fordi jeg i virkeligheden kommer til at savne ham voldsomt, når jeg ser ham.

Ved ikke hvad jeg gør. Men jeg vil jo heller ikke gå glip af det sjove bare pga. ham. Og til denne fest kommer min søster og min bedste veninde sandsynligvis også... forhåbentlig jeg kan klare det bedre.

Er træt af at være så utroligt lille.