Et lille lys i mørket
Gittepigen
12 år siden
Da Mikkel på en måde fik ...
Olivia Birch...
9 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
At skrive
Josephine Lø...
10 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
12 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
12 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
12 år siden
Sandhedens slag - 16.09.2...
Anna Gammelg...
2 år siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
10 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
9 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
7 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
8 år siden
Virkelighedens Manuel
Anders Husma...
11 år siden
Misforstå mig ret:
Christian Ba...
10 år siden
Dreamtime tæller får, dow...
Camilla Rasm...
8 år siden
Vil lige skrive lidt om fredagens hændelser som jeg ellers nær havde glemt efter weekendens dobbelte fødselsdag i kbh.

Fredag skete der er et færdselsuheld lige udenfor vinduet på mit job, for tæt kørsel og en billist nåede ikke bremse hurtigt nok.

Nå jeg forsøger egentlig komme over til de uheldsramte har jo set føreren af det topaderene køretøj tage sig til nakken. men der er ligesom for mange biler mellem uheldsstedet og mig så lader dem selv klare ærterne.

tager lige en oprydning på værkstedet og få min efter nærmer jeg mig igen uheldet og nu er der plads mellem bilerne.

ganske Kort snak med forulykkede og jeg ringer 112 ambulance og fejeblad til at bringe havareret bil væk.

Derefter bruger jeg min energi til at være der støtte nakken for yderligere belastning har jo set hvordan falckfolk gør den slags tidligere og trods det hvis ikke hører med til førstehjælpsuddannelse kan jeg godt være til stede snakke og har ikke berøringsangst...

Faktisk gav en tidligere ulykke mig jeg var vidne til nok et mindre chok at en person jeg så som 100% frisk nok af ambulancefolk fik nakke og ryg spændt fast stående til bårer inden de lå hende forsigtigt ned og kørte til sygehuset.

Ambulancefolkene kom tog over men ved gud hvor følles det som lang tid når man bare står der og venter på asistance.. og fornemelse at at choktilstand hos personen hurtigt kan komme...

I aften er jeg blevet ringet op af min datters tlf og en ung mand sagde at det var en tlf han havde fundet ååå spurgte hvor han kunne aflervere den..

Nu vil jeg så bare håbe at både tlf og ikke minst min datter kommer hjem i god behold fra dagens fodboldkampfest...

I aften er vi så kommet hjem fra kbh hvor vi har været til fødselsdagsfest hos min kærestes datter og barnebarn mor søn har fødselsdag samme dag;-) Nå men vi har nydt masser af god mad set børnebørnene charme sig ind i vores hjerter med deres smil ååå bare det at de viser os verden med deres øjne som når de ser den for første gang... det er altså fantastisk..

Nu starter jeg så ferie til d 28 så må vil jeg håbe jeg får fyldt brændeskuret...

Kan i alle have det godt hvor end i er;-)

SES Peter

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 112 er publiceret 17/08-2008 22:39 af Peter.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.