Er gået i skarp konkurrence med Rudolf om den røde næse. Klimaanlæg er en god opfindelse, også selv om jeg for første gang i de ca. 12 år jeg har kørt med det, har tillusket mig en forkølelse. Rigtig træls i denne varme. Knoklede flere timer i haven i en blanding af håb om at svede forkølelsen væk og arrigskab over at føle mig som en indeklemt lus imellem to negle. Er træt af at må brænde inde med mine frustrationer for enten ikke at såre nogen, eller være en dum kælling. Måske lidt firkantet sat op, men uanset så rammer jeg åbenbart plet – og det gør ondt. Også selv om jeg ” kun ” vil have det til at svie lidt på samvittigheden ;-)

Jeg er endnu engang blevet valgt fra.Denne gang har jeg selv har valgt min fars selskab i form af påhænget fra. Orker ikke at se hendes bevidstløse druk og slet ikke når det er på min fars regning. At komme over i en lejlighed som stinker af urin og hvor hendes bleer ligger smidt på gulvet. Køkkenet som er en stor bakteriebombe pga. gamle madrester og gammel opvask, som end ikke er skyllet af. Jeg kan simpelthen holde til det psykisk mere – det gør så forbandet ondt at han ikke forstår. Hjemmeplejen er også frustreret over at komme der, og ikke mindst, at måtte finde sig i hendes modbydeligheder når hun er fuld.
Mine kære kollegaer er utrolig ” flinke ” til at fortælle, at nu har de igen kørt med min far OG. Kan se at de afventer en reaktion på OG´et, men kan ikke andet end at trække på skulderne. Jeg har været for god til at rette op, glatte ud – for kort tid efter at kunne starte forfra. Kan ikke blive ved med at tage ansvar, når jeg efter ” jeg ved ikke hvilken gang ” føler at blive trådt på.

Det tærer på kræfterne at have mistet kontakten til den lille familie, som jeg så inderlig havde håbet kunne være stærke sammen, med det som vi hver især og sammen har været igennem. Men jeg tog fejl, og det var blot en urealistisk illusion.

Go´nat