Sikke en dag!
Først fortalte de to andre fra klassen, er deres opgave, som ifølge læreren ikke skulle være en "big deal", og derfor heller ikke var det, var blevet sablet ned. Hun kunne ikke se ud fra opgaven, at de vidste noget som helst - om noget som helst. Slam! Vi blev enige om, at læreren måske så burde have skrevet opgaveformuleringen anderledes.
Ynglingslæreren lavede skriveproces med os, forud for opgaven, for at hjælpe os med at finde ud af hvad vi ville skrive op. Der gik snak i den, fra de andres side. Jeg blev gal. Læreren spurgte om de var irriterende - jeg svarede ærligt - ja gu' er i irriterende!! No shit fra min side, man skal ikke pakke alting sådan ind..
Efter timerne snakkede de videre - jeg forlod klassen uden at sige farvel. Jeg hader når folk manglende interesse skal ødelægge det for nogle andre - ved godt at jeg kun er en ud af fire, men stadig.. Respekter dog for pokker, at jeg gerne vil have noget ud af den her skriveproces? Undskyld mig!!
Ud til hesten, op og ud at ride.. Fik varmet op, hvorefter Frk. Øv med T kom forbi. Hun SKULLE prompte snakke med mig, inden jeg startede undervisning. Mit navn var adskillige gange blevet nævnt i forbindelse med bagtaleri, hvilket hun selvfølgelig var uforstående overfor, eftersom hun pointerede at de på stedet slog hårdt ned på den slags. Derfor er det rart med det sted, for der foregår ikke sådan noget, jeg bagtaler ikke andre - men engang i mellem har man et naturligt behov for at komme af med sine frustrationer til en ligemand. Det er ikke bagtaleri, når det man siger ikke bliver sagt for at skade, men bliver sagt for at konstatere med henblik på at kunne udrette en form for hjælp.. Personen det drejer sig om her, er tydeligvis umoden og jaloux.. Shit det er hårdt at have staldens bedste hest - ikke at jeg samtidig er den bedste rytter, men OH MY GOD alt det CRAP der foregår i den verden!! Alle stikker alle i verden.. Bortset fra den lille trio på tre personer.. Os tre - fortæller hinanden alt, griner, ler og hygger os.. Jeg snakker aldrig om andre, men når folk behandler andre uansvarligt (kører med hovedet under armen på motorvejen med mere end 50 km/t for hurtigt, med en tolvårig pige på passagersædet eksempelvis, på vej hjem fra et stævne jeg havde inviteret med til, og derfor føler det som min pligt at underrette og undskylde overfor forældrene..
Jeg spurgte hudløst ærligt både mine to veninder og disses forældre - om de opfattede mig som en skidt person.. De var i chok.. Så jeg forstår ingenting.. INTET!!
Men det ødelagde da dagens dressurtræning.. Og vi skal snart til stævne.. Øv.. Jeg hader at være offer for noget jeg ikke har gjort..
Soldatens duft sidder stadig i sengetæppet, om lidt skal der en tøsefilm på DVD'en og så skal jeg vist bare sidde og snøfte lidt.. Og igang med at finde et andet sted til min hest.. Jeg opfatter mig selv som stærkt - men tilsyneladende ikke stærk nok..
:-(
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.