At jeg er syg. Det er forsynet. Fordi jeg tillod mig at være sammen med en, mens jeg stadig er forelsket i min gamle kæreste... skal jeg straffes, og nu er jeg syg. Jeg har ødelagt mit livs store kærlighed igen, vi bliver smadret. J kan lugte det, og nu mister han alt for mig. Nu synes han pludselig at jeg er overfladisk, og ikke mener en skid med mit savn. Nu har jeg ødelagt alt det smukke og fine.

Hold nu op, frøken S. Det er ikke dig, der ødelægger noget. Det var slut. Hvis der er noget han gerne vil have, er det, at du giver slip. Giv slip for SATAN!. Han er ikke død, han vil dig det godt, han vil ikke dele sit liv med dig. Slut den der.

Jeg kan vist virkelig ikke tåle at være syg. Og er vist i øvrigt virkelig syg. Ikke så meget i kroppen, som i hovedet.

Håber det er små efterveer... føler ellers, at jeg efter weekenden oplevede et dejligt lettende skift. Fordi det lykkedes os af være hygge-sammen, og at det tog langt langt størstedelen af savnet. Og fordi han også bare er lidt en klovn.