Så her er tanken;
Hvor meget belæg kan mennesker imellem lægge på hinanden?
Når vi indegår i et forhold, ligegyldig hvilken slags det er (venskab,kærester, ægtefæller) hvor meget lover vi så hinanden.
-lover vi at vi altid vil være der for hinanden?
-lover vi at vi altid vil fortælle sandheden?
-lover vi at vi vil gøe alt for ikke at sårer hinanden?
-lover vi at vi vil sige vores mening?
-lover vi at vi vil være det den anden ser?
-lover vi at vi vil holde resten af livet?

Jeg synes ofte det virker som, om de løfter hænger tavse mellem mennesker. Men er de retfærdige? Vil nogle af dem ikke modsige hinanden? Er det overhovedet muligt?
Og hvad gør man så, nå korthuset falder sammen? Når der er fejl på begge sider...når undskyld er blevet et tomt ord og forklaringer kun gøre alting værre.
-samler man stykkerne op og går hvert til sit eller bliver man ved med at kæmpe en evig kamp fordi, en lille stemme i hovedet bliver ved med at sige "jeg savner dig...tiden...smilet...glæden...samtalerne...det problemfrie..."
Hvor mange ting skal der tales om, hvor mange ting skal der undskyldes for, hvor mange gange skal man tage det samme skænderi, hvor mange gange skal man sige undskyld, hvor mange gange skal man tilgive, hvor meget er FOR meget?

Hvor meget belæg kan vi tilade os, at tage på andre mennesker? Kan vi kræve at det skal være anderledes?
Eller må vi blot acceptere folk som de er. Leve med problemerne, hvis vi ikke vil undvære personen. Eller må vi sige stop og komme videre?
Tamilde.