Okay... Hvor skal jeg starte. Mit hoved er et stort rod af tanker og følelser, der modsiger hinanden på kryds og tværs. Jeg aner virkelig ikke hvad jeg vil med hensyn til ham fyren. For han vil jo have mig tilbage - og det er snart søndag, hvor vi skal ses :/ "Jeg er nærmest mere forelsket end før..." Siger han til mig i telefonen. "Det eneste jeg tænker på nu er, at jeg er bange for at gøre dig ked af det igen" WHAT? Hvad skal det betyde??

Hvis bare ikke han var så forvirret selv. Altså, jeg mener bare - at slå op lige ud af det blå, og fordi han "havde brug for at få styr på sit liv. Det virkede bare som det nemmeste at slå op". Og så komme kravlende tilbage mindre end en uge efter, og sige at han vil have mig tilbage?! At det "ikke lige var det smarteste, han havde gjort i sit liv".
Altså, hvad skal jeg så tænke? At det bare var en stor fejltagelse, og at det er ham og mig igen? At vi bare hører sammen?!

... Og en ting til.
VIL jeg overhovedet have ham tilbage?
Er mit liv egentlig ikke godt nok uden ham?
Savner jeg ham overhovedet?
Jeg er virkelig forvirret, for samtidig med der er noget inden i mig, der siger "Tag ham nu bare tilbage dit fjols, alle har ret til at få en chance til" er der også noget der trækker i den anden vej. For jeg har fuldstændig accepteret at han slog op, og er faktisk kommet helt videre. Altså, jeg tænker da stadig meget på ham, men ved ikke helt hvad jeg føler for ham. Om jeg bare vil have ham tilbage fordi jeg savner en kæreste og det gode vi havde, eller fordi jeg virkelig er forelsket i ham, og ikke kan se mig selv med andre end ham?
FUCK hvor er det bare forvirrende, jeg synes det er et ALT for svært valg, jeg skal tage.
Og selvom jeg hele ugen har gået og talt dagene til søndag, virker dagen hvor jeg skal se ham igen, bare ALT for tæt på. For hvad skal jeg sige? Skal jeg tage ham tilbage???