Har besluttet at stoppe min medicinering for depression helt og holden. Trappede for ca. 6 mdr. siden ned fra 225 mg til 150 mg og efter en mdr. ned til 75 mg. Ønskede at droppe ud af medicineringen tidl. men valgte at beholde den sidste del pga. de ” ydere omstændigheder ”. Men nu skal det altså være – bære eller briste om det vil. Kan vel ikke sige mig fra at være ” lidt skør i bolden ” med eller uden medicin. Har haft det lidt underlig de sidste dage, nærmest som en tømmermænd lignende tilstand hvor jeg har haft følelsen af – puha den var høj i går, men det er nok kroppens reaktion på den manglende tilsætning.
Når jeg bliver ” ædru ” bliver det næste projekt sovemedicinen. Den har redet mig for mange søvnlæse nætter, som jeg på et tidspunkt havde mange af, men nu hvor jeg arbejder nat, så skulle det jo ikke være et problem ;-D
Jeg vil fremover være MEGET opmærksom på og erkende hvordan jeg har det. Kan i bakspejlet se, at der har været flere depressionsperioder i mit liv som jeg heldigvis har overlevet, selv om det for år tilbage var meget tæt på. Tror at hvis det ikke var fordi at jeg har haft selvmord så tæt inde på livet pga. min mor, og så min kærlighed til mine børn, så havde jeg ikke siddet her i dag.

Jeg er taget tidl. hjem fra arbejde i dag / nat. Dels pga. min puhahed – men også fordi at der ikke er en dyt at lave. Kan altid tage tidligere ud i morgen og så håbe på at der er færre kollegaer om budet.

Vil smutte ind under dynen til min lille mand.