pyha, så er det ved at være på plads med på torsdag. Det er lidt hårdt at skulle overbevise sine medstuderende om at der er noget FORMÅL med at strejke, når det risikerer at gå ud over fraværsprocenter osv.... Det er lidt hårdt at trække rundt på argumenterne, der dog holder, og så se der ikke er en vilje til at OFRE noget for en sag. Specielt når det er deres egen sag. HVor er gejsten blevet af?

Er vi et folk der ikke ønsker at kæmpe for en sag, er vi en bunke mennesker der hellere hytter egen røv end sætter dne på spil for at vores fremtidige børn får det godt? Jeg ved det ikke? Jeg FØLER det bare. At der ikke er en GEJST for at gøre en indsats.

Måske er det fordi jeg selv giver en masse, jeg synes det er tamt.

Jeg strejker imorgen og tager til Esbjerg for at demonstrere. Jeg tager til kbh på lørdag, for at mødes med andre, og igen demonstrere. Jeg har min søn på nakken, for jeg ønsker at HANS DAnmark bliver bedre end MIT...