Hey dagbog, - jeg føler mig stærk psygisk..andre kan rende mig, - folk kan rende mig, - og "dont let the door hit you in the ass" - løven brøler i mit bryst..den brøler af vrede,..og tire man den, bider den hånden af..Alle som en, forråder mig...det er blot et spørgsmål om tid..sådan er livet..der går aldrig længe inden jeg kan kigge på en og sige "også dig" til mig selv. hehe, og så kan man ikke forstå mit syn på andre engang imellem...men det er præget af livet, og de folk der har været...venner og fjender..i en begrænset tid..mine hænder er knyttet i vrede...where is the one, that can save me from them..