Så gik der endnu en dag, fuld af begivenheder - gode som dårlige.

Jeg var til eksamen i forbindelse med et gruppeprojekt i dag og det gik over alt forventning. Jeg fik en masse fine kommentarer med fra både eksaminator og censor.
Så jeg var meget glad, da jeg kom ud fra lokalet.

Men glæden kunne da hurtigt få ben at gå på, for en fra gruppen synes åbenbart, at jeg lige skulle have en masse sandheder at vide.

Jeg blev afbrudt efter ca. 5 sekunder og så kom der lige en ”spand lort” med lidt sarkasme som forret, som hovedret et lille veltilrettelagt personangreb garneret med skældsord og som dessert hendes personlige frustrationer.
Værs’go og spis!!!

Nå, jeg havde nu allerede mistet appetitten og efter at være afbrudt et par gange mere, blev jeg styrket i min beslutning om, at det var det eneste rigtige at finde et andet ”spisested”.

Men jeg var da godt nok ked af det, da jeg kørte fra skolen.

En af mine gode venner, hjalp mig med at få tingene sat i deres rigtige perspektiv. - Send vreden, ansvaret, kort sagt ”lortet” derhen, hvor det hører hjemme og lad være med at lukke det ind.

Så det har jeg brugt denne aften på og har fået det på plads inde i mit hoved.
Og jeg har selvfølgelig ikke sendt vrede smædemails elle irriterende sms’er til vedkommende. *griner*
Hvorfor skulle jeg dog det? Problemet er hendes og ikke mit.

Men det var da lige fra den ene følelses-yderlighed til den anden i løbet af no-time.
Tak, fordi du var der med det samme, min ven, så jeg ikke gik helt i sort. :-)