Hej dagbog, Jeg har travlt fortiden med at lave deklarationer på de fag og øvelser jeg har været igennem. Jeg bruger en del tid på det. Men jeg savner stadig hende, - pigen som jeg har det godt med, som jeg kan snakke og grine med. Jeg savner hende, og ved hun ikke findes. Hvis hun fandtes, ville vi kunne side på en varm sommer dag og grille pølser og alt muligt på altanen..se en god film, snakke om alt der forgik omkring os måske endda politik. Jeg kunne forsvinde væk i hendes øjne imens og glemme alle de ting der ellers presser sig på i det man kalder for "livet" - Jeg ved ikke hvorfor man kalder det "livet" men det må være noget med en puls. - Jeg føler mig bare alene, uanset hvor mange "venner" jeg er sammen med..Der er ingen engle i mit liv, som jeg kan skrive hemlige beskeder til om morgnen om, hvor meget jeg elsker hende..Lyset inde i soveværelset er gået ud, jeg skal have skiftet pæren engang. Sådan er livet, - jeg saver det.