Hver gang der kommer en sms, håber jeg den er fra P. Men hun har stadig ikke svaret på mine beskeder, selvom jeg efterhånden har skrevet et par stykker (fem) til hende. Jeg håber virkelig ikke har såret hende - altså, jeg ved godt jeg burde have været klogere, end at ende i kanen med hende... selv om det er jul. Hahaha, jeg skal huske mig selv på at få tilmeldingsblanketten til DM i dårlige jokes.

Eftermiddagen tilbragte vi sammen med J og C. De kom forbi med en lille ting til ungerne, så stakken af gaver vokser støt. Vi endte, selvfølgelig, med at tage ned i klubben. C varmede æbleskiver til os alle, mens J og jeg trænede ungerne i flyvespark. Det blev hylemorsomt, for vi endte i med en voldsom pudekamp, der startede alle mod alle, men hurtig endte med at J fik ungerne med på, at det var mig der skulle "bankes"... så jeg blev udsat for et sand bombardement af puder og handbits, og måtte til sidst kapitulere, nok mest af grin.

Nu har vi fået stegt flæsk og persillesovs, ungerne har set julekalenderen og spiller nu computer. Jeg ser matador, eller prøver på det. For jeg kan ikke få P ud af tankerne. Jo mere jeg tænker over det, synes jeg faktisk, at det var hende der lagde op til det. Det er ikke for at lægge ansvaret fra mig, for vi var jo to om det. Hvilket gør, at vi vel var lige gode om det. Det må bare ikke ødelægge vores venskab. Jeg kender P godt, rigtig godt, og har et par gange trøstet hende efter et forlist forhold. Jeg ved hvor tungt hun tager det... ikke at vi er et forlist forhold. For pokker da, jeg holder det næsten ikke ud. Jeg har lagt et utal af beskeder på hendes telefon svarer, sent sms'er. Jeg kan ikke gøre andet end at vente. I hvertfald ikke lige nu.