Nej, hvor jeg ærgrer mig lige nu. Jeg sidder virkelig her og ærgrer mig noget så grusomt.

Jeg kom hjem fra job her for ikke så længe siden. Da jeg parkerede bilen, så jeg godt, at der holdt en hvid bil med bagklappen oppe og der sad en mand og skrev noget. Men det tænkte jeg ikke videre over, da jeg stod ud af bilen og gik forbi manden og hen hvor jeg bor. Lige inden jeg gik ind, åbnede jeg min postkasse. Og der - øverst - lå en af de beskeder fra postvæsnet om, at der var kommet en pakke til mig, jeg ikke havde været hjemme og at jeg nu kan hente den på posthuset i morgen fra kl. 14.00. I det samme jeg læser det, hører jeg bilen (altså den hvide bil) starte og kører væk, og så går det med et op for mig, at den hvide bil var postbilen. Hvis jeg havde vist det og at det var posten der sad der og skrev mens jeg gik forbi, så kunne jeg være stoppet op og spurgt om det var den pakke til mig. Så havde han måske sagt ja og så havde jeg fået min pakke idag. Nu er jeg nød til at vente med at hente den til i morgen. OG DET ÆRGRER MIG VIRKELIG MEGET! For det var en pakke som jeg vidste skulle komme og som jeg har gået og ventet på.

Men hvor skulle jeg vide fra at postbilerne pludselig er blevet hvide?? Og at postbudene ikke har deres traditionelle røde uniformer på?? Så er det altså ikke nemt at vide at det er posten. Men jeg kan altså ikke lade være med at ærgrer mig alligevel. Æv.