nu har jeg levede sammen med min mand i 4½ år og det er lidt af stort for mig, jeg har det med at skifte dem ud når de keder mig eller ikke opføre sig pænt.

men nogle dag så elsker jeg ikke min mand og til tider så holder jeg heller ikke af ham, men men ind imellem så kommer det over mig så bliver jeg forelskede i ham igen og vil ikke af med ham og håber at vi bliver gamle sammen .
følser er mærkelige, syntes jeg.

måske er det normalt at ha det sådan jeg ved det ikke, for det er ikke noget jeg taler med andre om, ej heller høre jeg det fra andre, måske de har det lige sådan, men de vil bare ikke tale om det.

det er ikke sådan med børn , jeg elsker mine børn meget højt hver dag og resten af mit liv, jo jeg kan blive sure på dem og syntes de laver ting jeg ikke brydre mig om, men jeg elsker dem uanset hvad.
men med min mand det er noget andet ham elsker jeg ikke uden grænser.
2 ting der overskrider mine grænser er utroskab og store løgne så er det gutbayrut og ingen vej tilbage.

men jeg elsker ham lige nu og holder af ham, mærkeligt som livet former sig.

kh jessi