Arg!

Hvor svært kan det være?
Troede jeg ville vade selvsikkert ind på hendes kontor - men sådan blev det slet ikke.

Hun var i fantastisk humør da hun kom i morges. Smilede og snakkede.
Sagde "Jeg siger til fangruppen i dag, vi gerne vil gå med ind i Bog&ide. Jeg orker ikke at tænke på det hele weekenden."

Og jeg tænkte: "Du får også noget andet at tænke på i weekenden!"

Gik rundt om den varme grød en halv times tid, men fik endelig sagt at jeg gerne ville snakke med hende når Snotti kom...

Mens vi ventede på ham ævlede hun om moms tal, regninger og de grønne bude.
Og fortalte at hvis told og skat ringede skulle jeg ikke blive bange. For det betød ikke at hendes butik var ved at gå ned, men at den tideligere ejer ikke havde betalt.

Og jeg tænkte: "Jeg ville ønske både dig og din butik gik ned..."

Ved 13 tiden, passede tingende endlig - og vi satte os op på kontoret.
Jeg havde det ad H til.
Klamme håndflader, og et hjerte der bankede alt for hurtigt.
Stjæl mig til at blik i ruden, og så at jeg i det mindste ikke havde røde stress pletter på halsen.
Syntes pludselig det var lidt synd for hende...OG hendes ferie.

R: "Jeg vil bare gerne sige op!", sagde jeg ud i det blå.
C: "Vil du BARE gerne sige op?!" udbrød hun, med kæmpe tryk på "bare".
R: "Ja.. Eller det er nok ikke bare, men jeg vil gerne sige op. Jeg kan er ikke glad for at være her mere, og tror det er bedst jeg går nu - så det hele ikke ender fuldstændig galt..
C: "Nå.. Ja, jeg vil jo ikke sige det kommer som nogen overraskelse. Jeg kan godt mærke du ikke har det godt.Men jeg syntes jeg har strukket mig alt hvad jeg kan for at tingene kunne blive bedre. Og det er nok inden i dig, det er galt!"

Øhm.. Hvad?
Ser hun det virkelig sådan?

Var overrasket, men også lettet. Det er jo lige meget hvordan hun TROR det er. Jeg ved hvad der rigtigt, og hun kommer også til at se et mønster...

Nu er det i hvert fald gjort - og d.31/5 når jeg går herfra - skal jeg aldrig se hende mere....