Jeg er lige landet på Sydgården i går. Det er noget af en mund fuld for mig. Det er et nyt sted, og jeg vil helst bare geme mig. Det gør jeg også i fulde drøn, jeg vil bare væk her fra, også være i mine små trykke rammer igen. Men jeg ved, at denne her gang går den ikke, jeg vil udføre denne døgn behandling denne her gang. Jeg vil af med alt den vrede, jeg har, og vil have et liv uden nogle former for stemnings ændrende middeler.
Min pleje far var her for ca. 7 år siden, så jeg tænker meget på ham for tiden. Et eller andet sted, så savner jeg ham af h... til.
Der er mange tanker, som jeg ikke rigtig kan finde ud af, og jo jeg er bange, og har mest lyst til at flygte igen, som jeg har gjort hele mit liv.
Da jeg drak eller tog stoffer, kunne jeg gemme mig bag det. Men da kunne jeg til gengæld også "alt". Jeg kunne vise mine følelser, og jeg kunne græde, men nu er jeg bare et skvat, som ikke tør sige eller gøre noget som helst.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.