Stoler du virkelig på, at det er slut med dem? Det var det spørgsmål, der satte det hele i gang. For ja, jeg ved da, at min kæreste er færdig med sin ekskone følelsesmæssigt. Eller gør jeg?

Jeg gider ikke være skeptisk, men en lille splint har boret sig ind i mig. De skal mødes i morgen og snakke om deling af de sidste ting. Om økonomi. Han har involveret mig en del - og det er jeg glad for, men samtidig har jeg også set hans opgivende attitude, hvor ked af det, han blev, da de snakkede sammen sidst.

For nogen tid siden spurgte han mig, hvorfor det var så vigtigt for mig, at de fik delt det sidste. Han sagde også, at jeg ikke skulle være bange for bare at være rebound for ham - men tilføjede, at hans sidste kæreste havde været rebound, men det vidste han jo ikke undervejs. Så hvorfor skulle jeg ikke også bare være det? Jeg bliver paranoid og bange. Lige nu vil jeg slet ikke se ham.

Jeg spurgte, hvorfor de skulle mødes hos hende, når det er ham, der har de ting, de skal dele. Han svarede, at hun ikke havde noget at flytte det hele med. Jeg tænker, at han ikke vil have hende hjem i deres fælles hjem, hvor der nu er billeder af mig alle vegne. Eller at han vil trække den en anelse længere af angst for at slippe. Jeg forstår ham ikke. Eller jeg forstår ikke noget. Jeg er bare bange - angst - for, at han en dag indser, at jeg bare har fyldt et hul, en sorg, han ikke har bearbejdet alene. Og lige meget hvor mange forvisninger om, at virkeligheden er en anden, han giver mig, så er angsten der stadig.