Så blev det søndag. Jeg var jo kommer hertil det besneede Vestjylland lørdag, og jeg havde snakket med min morbror til halv ét, om himmel og jord.
Irak, Bush, Internetchatsider... kort sagt, alt mellem himmel og jord.

Jeg blev vækket halv 8, som for mig er noget tidligere end jeg plejer. Med fire timer for lidt søvn, og savnet af druk dagen før gik jeg ud i bad, som vækkede mig lidt mere. Derefter morgenmad, og så var det afsted til kirken.
Nu vil jeg redegøre for min tro. Ateisme. Det vil sige jeg er ikke-troende. Om end ikke andet kunne jeg jo få lidt søvn i kirken, tænkte jeg. Den påstand skulle så bevises usand, da præsten begyndte sit religionstrip. Præsten mente at "vi" skulle op og stå så mange gange, at man skulle tro vi havde pindsvin rullet ud på vores bænke. Efter en overstået times session med endeløse salmer, bønner og velsignelser, var jeg klar til at VIRKELIG lave noget andet.

Endnu en påstand lige lukt ned i lokkummet. Jo, jeg skulle lave noget andet. Nej, det blev ikke mere spændende. 'Quite the opposite'. Jeg kom hjem til min mormors retromoderne hus, satte min røv i en sofa og begyndte at indse. Indse at disse næste mange timer ville blive ret så kedelige.
Jeg tog mod på det begyndte at spille 500 mod min søs og kusine, der henholdsvis er 11 og 12. Jeg vandt og så var der mad. Tunmoussé. Såmænd ikke maden der var noget galt med. Mere at jeg var blevet sat i børneafdelingen hvor det ældste barn var 12. Endvidere sad jeg side om side med 10 gamle, gamle ægtepar, somhver især var ved at rive hovedet af deres partner.
Tog et stort skyl af min rødvin, og forsvandt så hurtigt som jeg kunne fra bordet.

Nu, nogle timer senere, sidder jeg her og må berette denne ulykkelige situation.
Nordjyde i Vestjylland. Nej!