Jeg har muligvis dummet mig lidt. Eller måske har jeg i virkeligheden dummet mig meget. Eller også er jeg bare , som jeg nu typisk er.
Jeg gjorde det jo forbi med S, men var ked af det. Og den anden dag ringede jeg alligevel til ham. Vi har nu aftalt, at han skal komme imorgen, så vi kan få talt det hele igennem. Jeg sidder som sædvanligt og mistænker, at han nok ikke kommer. Jeg bliver faktisk totalt overrasket, hvis han gør.
Jeg ville muligvis nok have haft det bedst med ikke at se ham mere, men som sædvanligt føler jeg, at alle har ret til en chance mere. Jeg skal nok lære, at folk kun har ret til en FAIR chance, og ikke alverdens chancer.
Siden vi lave den aftale, har jeg kunne føle den indre uro stige igen. Det er ikke så gode tegn, men på den anden side...kommer han IKKE imorgen, er der ikke flere chancer hos mig, og så kan jeg komme videre i mit liv. Jeg skal have en god mand, som jeg kan starte min stærkt ønskede familie med.
Lad os se hvad morgendagen bringer..
Håber jo nok, at den bringer S...