åh. - sidder og hyler. det er gået op for mig at det er fysisk umuligt for mig at blive mor før jeg er over 30... jeg kan slet ikke holde det ud. jeg ville så gerne være mor, mens jeg var under 30.

hvis jeg er rigtig rigtig heldig, så er jeg kommet over andreas og har mødt en anden, om et halvt år. så er jeg næsten 28 1/2. og så forudsætter vi, at han er den rette... så skal der gå et år, hvor vi finder ud af at det skal være os, før vi flytter sammen og begynder at tale om at få børn. så er jeg blevet 29 1/2. og det er under forudsætning af at alt kører glat. hvilket ting aldrig gør. og så skal man først prøve på at blive gravid.
jeg føler ikke at jeg har tid til at tage fejl eller prøve mig frem.

jeg er vildt ked af det nu. jeg ved godt at det er latterligt, og hvorfor betyder det med 30 så meget... det er jo ligegyldig. jeg ville bare geren have været ung mor. men det er der absolut ingen chance for nu...

jeg er meget meget bange for at jeg slet ikke får børn nogensinde. nu tuder jeg endnu mere. jeg kan simpelthen ikke holde tanken ud. jeg ved at jeg kunne blive en rigtig rigtig god mor... det er ikke retfærdigt.

min veninde R sagde i dag at hun er gravid... jeg kaster mig ud fra langebro næste gang en af mine veninder meddeler at hun er med barn. jeg kan ikke holde det ud.

hvorfor er jeg pludselig næsten 30... den anden dag var jeg kun 23.