Hey dagbog, jeg kan mærke løven i mit bryst..i overført betydning..jeg har lyst til at slås med en, der skulle formaste sig til at provokere mig. For en gangs skyld at lade mit "id" bestemme..mine følelser, istedet for min fornuft. Jeg bruger mit id når jeg skriver, - et id der 90% af tiden er holdt i bur af mit over jeg. Men lysten er der og vreden er der. jeg ved ikke hvorfor jeg mærker vreden, måske er der fordi jeg har snakket om noget der minder mig om min fortid...en fortid der er som et sort spørgelse. Jeg har ikke dårlig samvittighed over noget som helst..tvært imod, det er det..at jeg ville ønske jeg havde dem hvor jeg ville have dem...så skulle jeg give dem hvad de fortjente. Kujoner hele bundtet...alle som en. Jeg har lyst til at fortælle dem hvad jeg mener om dem....